Én gang musiker…

I en årrække supplerede jeg min almindelig indkomst ved at være musiker i et band, som drog rundt til diverse fester og baller her på egnen. Nu er det ikke længere for pengenes skyld, for ungerne er fløjet fra reden og indkomsten er steget pænt i årenes løb. Men jeg kan ikke holde mig væk fra musikken og de oplevelser, man som musiker har blandt feststemte mennesker.

Et par af mine gamle kammerater fra bandet har det på samme måde, så nu har vi etableret os som et lille tre mand stort band, der tillader sig at sige nej til en række engagementer, for vi vil kun ud at spille en enkelt gang pr. måned.

Men så har vi det også sjovt, og selv om vi alle tre nu har rundet de 50 år, går vi meget op i at følge med tiden. Bevares, det er ikke rockmusik, vi spiller, men mere underholdnings- og dansemusik. Alligevel har vi over det seneste par år været nødt til at forny os, for publikum forventer noget mere action på scenen end bare ordentlig musik.

Så sidste år gav vi efter for et pres fra flere sider og investerede i et lysshow, der sender lysstråler i forskellige farver op i loftet. Det er så genialt indrettet, at en mikrofon følger vores musik, så de blinkende lysstråler kan følge musikkens rytme. Man kan også forbinde lysshowet direkte med for eksempel vores keyboard, som så styrer rytmen i lysstrålerne.

Vi syntes selv, vi var vældigt avancerede, da vi havde købt lysshowet, men nogle af vores kunder ville godt have endnu mere action på scenen. Vi protesterede lidt, for vores målgruppe skal altså ikke være de helt unge, der går til rockkoncerter og stifter bekendtskab med helt fantastisk opsætninger, der gør det hele til en totaloplevelse, hvoraf musikken kun udgør en del. Hos os skal musikken altså være det bærende – den skal ikke pakkes ind i alt muligt glitterstads, så ingen rigtigt hører efter musikken mere.

Men det er selvfølgelig os, der er lidt gammeldags, ved vi godt. En af mine medmusikanter mumlede på et tidspunkt noget om, at det vist ikke kostede en herregård at investere i en billig røgmaskine, som for meget små midler giver en masse action på scenen.

Vi er da vist røgede nok i forvejen, mumlede jeg, for vi er alle tre rygere. Men min kammerat protesterede og fortalte, at sådan en røgkanon i virkeligheden ikke udspyr røg, men derimod helt uskadelig vanddamp, og han fortsatte med, at man faktisk kan få dem helt ned til få hundrede kroner.

Så vi blev enige om at forsøge os med det, og fungerede det ikke sammen med vores musik, var det ret beset kun småpenge, vi havde smidt ud. Men det fungerer – rigtig godt endda. Også røgmaskinen lader sig styre af rytmen i musikken, så den sender en dampstråle ud på de rigtige tidspunkter. Faktisk synes vi alle tre, at kanonen er en gevinst for vores optræden, så vi har lovet hinanden at være mere open-minded i fremtiden.

Én gang musiker…
Rul til toppen