Min gode veninde, Margrethe, og jeg har begge kun et barn, og vi har valgt ikke at få flere, for vi vil også have tid til vores respektive karrierer. Men Margrethe var et års tid tidligere ude med at få sit barn end jeg, så hendes datter er nu fem år, mens min egen datter først fylder fire i næste måned.
Og jeg skal da lige love for, at den aldersforskel kommer mig til gavn, for jeg arver en masse børnetøj fra Margrethes datter, når hun er vokset ud af det. Det startede med det samme, da jeg havde født vores datter, for Margrethe havde gemt en masse babytøj, som hun nu ikke længere selv skulle bruge, så barselsgaven fra hende var en hel sæk fyldt med tøj til den lille.
Og sådan er det fortsat lige siden, for når hendes pige er vokset sig for stor til et eller andet stykke tøj, gemmer hun det og giver det videre til mig. Jeg har flere gange forsøgt at få lov til at betale for det, men det vil hun slet ikke høre tale om. I stedet sørger jeg så for at invitere hende ud på frokost en gang imellem, når arbejdet tillader det.
Men på et enkelt punkt vil jeg ikke have, at min datter skal arve efter Margrethes datter. Det drejer sig om børnesko, for jeg er af den overbevisning, at det kan skade børns fødder, hvis de skal gå i fodtøj, der er “trådt til” af andre børn.
Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.