Gammel tør lærer

Han var en tør og umiddelbart betragtet kedelig person, ham der i går var gæsteunderviser i vores klasse på handelsskolen. Han var statsautoriseret revisor, og vi elever går da ud fra, at han vidste, hvad han talte om. Det handlede om problemerne omkring optagelse af lån – både for erhvervsvirksomheder og for private.

Læreren understregede de forskelle, der er i de grundliggende betingelser for at kaste sig ud i en låneoptagelse. Er der for eksempel tale om en erhvervsvirksomhed, som vil sætte en ny produktion i gang, er det ofte nødvendigt at låne til indkøb af produktionsapparat og eventuelt råvarer. På forhånd er det vigtigt for virksomheden at regne sig frem til, om indtjeningen ved den nye produktion kan bære forrentningen af et lån samt afdragene, der kan siges at svare til afskrivningen på produktionsapparatet. Desuden skal der selvfølgelig også gerne genereres et overskud til virksomheden, så den fortsat kan bruge penge på udvikling af nye produkter.

Noget anderledes er det, når private skal ud at låne penge. Det er jo helt almindeligt, at langt de fleste mennesker ikke kan spare op til større investeringer som for eksempel i fast ejendom. Hvis man vil købe et hus til at bo i, handler det først og fremmest om, hvorvidt familiens økonomi kan bære de ydelser, der skal betales på lånet eller lånene – der er jo ofte tale om både et realkreditlån og et banklån. Men det er altid sundest, hvis man selv har en opsparet startkapital, understregede vores gæstelærer.