Klinker til mosaik

Det er sjovt, når man kan gøre brug af noget, der er gået helt i stykker. Og det kan min meget kreative kone næsten altid. Det seneste eksempel på den slags oplevede jeg sidste weekend, da jeg blev færdig med den nye murstensmur rundt om vores terrasse. Selv om jeg ikke er håndværker, valgte jeg alligevel at bygge den selv, og både min kone og jeg er ganske godt tilfredse med resultatet.

Som afslutning på toppen af muren har jeg lagt to rækker flotte, italienske og ganske billige klinker. De to rækker ligger lidt vinklet, så muren er højest på midten. På den måde kan regnvandet løbe af muren.

Da jeg var færdig, ville jeg bære resten af pakken med klinker ind i redskabsskuret, men jeg var ved at snuble, og de to øverste klinker gled ud af pakken og faldt ned på terrassen og splintredes i mange stykker. Jeg bandede vist lidt, men min kone skyndte sig at sige, at jeg ikke måtte smide skårene væk, for hun havde fået en ide, som hun kunne bruge skårene til.

Hun spurgte, om jeg havde mere flisemørtel tilbage, og det havde jeg. Så bad hun mig lave en ramme på 40 gange 40 centimeter af noget træ, og da jeg havde gjort det, gik hun i gang med at lave en mosaik af de mange skår fra klinkerne lagt ned i flisemørtel, som jeg havde rørt op til hende.

Det blev et ganske flot kunstværk, som nu hænger og pynter på min nye terrassemur.