Kolesterol og helsekost

Da min mor ringede og fortalte, at hun havde fået konstateret forhøjet kolesterol, blev jeg bekymret. Min mors helbred har ikke altid været godt, men hun har heldigvis altid efterlevet de anvisninger, hendes læge har givet hende.  Denne gang havde hendes læge oplyst hende om, at med forhøjet kolesterol i blodet var hun i risikogruppen for at få blodpropper, og han havde opfordret hende til, at hendes børn også fik tjekket kolesterolet i blodet, for et højt kolesteroltal kan ifølge den nyeste forskning være arveligt.

Min største bekymring var min mors helbred, men selvfølgelig skyndte jeg mig til lægen for at få taget en blodprøve. Hos lægen fortalte jeg om min mors situation, og heldigvis var han indstillet på, at jeg med det samme fik målt værdierne af mit kolesterol i blodet. Tre dage senere ringede jeg lægen op, og han beroligede mig med, at værdierne ikke var alarmerende, men lå i den høje ende af normalområdet. Han opfordrede mig til at påbegynde en forebyggende indsats ved at spise fiskeolie hver dag og tilbød mig en samtale med en diætist, som kunne vejlede mig i forhold til kost og supplerende vitaminer.  Vi aftalte endvidere at ses igen om tre måneder til en ny blodprøvetagning for at se, om værdierne stadig lå inden for normalområdet.

Tre måneder efter med indtag af fiskeolie og en helsekost baseret på kolesterolfattigt indhold, var mine værdier faldet markant. Og min mor har også via kolesterolfattig kost, fiskeolie og et tilskud af medicin formået at nedsætte kolesteroltallet markant.