Overgangstøjet skal hives ud af skabet

Overgangsperioden er en vanskelig tid på året for modeelskere. Vi er alle klar til at købe nyt sommertøj og opdatere vores garderobe til forår og sommer, men i virkeligheden er det varme vejr stadig et par måneder væk. Det er her, at overgangsgarderoben kommer ind i billedet.

Man taler meget om overgangstøj, da det fylder en del indenfor herremoden, og fordi det er svært at sammensætte en lækker overgangsgarderobe. Garderoben består, ofte, hovedsageligt af klassiske og neutrale stykker tøj, der aldrig vil falde ud af stil – og som kan blandes og matches til enhver lejlighed. Overgangsgarderoben er præget af alsidighed.

Det er derfor også et koncept, der appellerer stærkt til mænd, som ønsker at fremstå elegant og stilet på daglig basis.

Og når alt kommer til alt, så er to fuldstændigt afskilte stilarter i garderoben ikke at foretrække. Hverdagens mand skal få det meste ud af det tøj han har, og det betyder også, at han skal kunne bruge hele garderoben året rundt.

Med dette i tankerne, vil jeg vise dig, hvordan du kan sammensætte dit tøj ud fra din eksisterende garderobe.

Overgangsgarderoben

Forår og efterår er overgangsperioder – og de er ofte kendetegnet ved kolde dage, blæst og kølige aftenener. Sådan er det altså bare her i Danmark, uanset om vi vil det eller ej. Derfor skal du klæde dig efter lag-på-lag metoden, når du sammensætter dit overgangs-outfit.

Når du klæder dig efter lag-på-lag metoden, så kan du fremstå stilet og elegant – uden at skulle iklæde dig tungt vintertøj for at holde varmen. Det er vigtigt, at de lag du iklæder dig også kan bruges for sig selv. For hvis nu du tager et par stykker af, så dur det jo ikke, at det tøj du har indenunder er grimt eller slidt.

Der dog positive ting forbundet med den lidt kølige overgangsperiode – og det er udsalg. Du kan hurtigt få opdateret garderoben til halv pris, ved at kigge lidt på modetøj på nettet. Her er der masser af udsalg i foråret og efteråret, da netbutikkerne skal have opdateret og ryddet op på deres lager.