Skilsmisse og forsikring

Det dumme svin, udbrød min veninde spontant, da jeg for nogle få uger siden fortalte hende, at min mand kynisk havde meddelt mig, at han ville skilles. Baggrunden er, at han har mødt en yngre kvinde, og selv om jeg siges at holde mig godt i betragtning af, at jeg nærmer mig de 50 år, kan jeg åbenbart ikke konkurrere med hende, der så vidt jeg har kunnet finde ud af, kun er 31 år gammel.

“Det dumme svin” har jeg elsket i snart 25 år, men nu er det altså slut, og det er kommet som lyn fra en klar himmel. Så selv om jeg nok hører til den gruppe kvinder, der er temmelig selvstændige og sagtens kan klare mig selv på det praktiske plan, så er det alligevel kommet som en overraskelse, hvor mange detaljer, man skal have på plads, når man pludselig bliver kastet ud i en ny tilværelse med ny bolig og så videre.

Som nu i sidste uge, da min veninde sagde til mig, at nu huskede jeg vel at få tegnet forsikringer af forskellig art. Ja, det skal jeg da nok huske, men indtil da var det slet ikke faldet mig ind – jeg har jo som så mange gifte mennesker været vant til, at vores forsikringer bare var i orden og løb videre år efter år.

Men nu har jeg etableret mig i en dejlig lille ejerlejlighed, som jeg fik råd til i kraft af, at min eksmand og jeg valgte at sælge vores sommerhus og naturligvis dele provenuet fra det salg. Sommerhuset var gældfrit og har en virkelig god beliggenhed, så det blev solgt hurtigt og til den pris, ejendomsmægleren havde foreslået.

Da min veninde nævnte det med forsikringer, besluttede jeg mig for at ringe til et forsikringsselskab, der har kontor her i byen, og bede dem om et møde, så vi kunne få det hele på plads på én gang.

Derfor fik jeg i går besøg af en assurandør, som havde den helt store salgsmappe med. Jeg gav ham hurtigt ret i, at jeg naturligvis skulle have en effektiv ulykkesforsikring. Derimod måtte jeg afvise hans snak om en bilforsikring, for den tegnede jeg hos forhandleren, da jeg købte min nye, lille bil lige efter bruddet med min eksmand.

Jeg skulle heller ikke have en almindelig husforsikring, for hele den ejendom, hvor min ejerlejlighed ligger, har en samlet forsikring til dækning af den slags. Men jeg måtte bøje mig, da han ville sælge mig en billig familieforsikring med indbygget indbodækning, for man ved jo aldrig, hvornår man bliver udsat for et indbrud eller måske en vandskade eller andet, der går ud over indboet. Samtidig er der en ansvarsforsikring indbygget i familieforsikringen, og det er nu rart at have, hvis man skulle komme til at gøre skade på en andens ejendom eller lignende.

Det var tydeligt, at assurandøren gerne ville have solgt mig flere forsikringer, men jeg ser nu ingen grund til ligefrem at overdrive den slags, så han måtte nøjes med de to forsikringer, jeg havde sagt ja til.