Vask af uld

De fleste af os kan blive enige om, at uld er noget besværligt noget at vaske. Og mange af os har nok også bitre erfaringer med vask af uld, hvor yndlingstrøjen er blevet ødelagt eller uldundertøjet er krympet til extra small. Men vi behøver faktisk ikke frygte at vaske vores udltøj. Uld kan nemlig sagtens vaskes, både alene og sammen med andet tøj, koges og centrifugeres, blot man følger nogle helt enkle råd.

Helt overordnet er det altid en god idé at læse og følge vaskeanvisningen i tøjet. Derudover skal man bruge et vaskemiddel særligt beregnet til uld. De enzymer der er i almindeligt vaskemiddel opløser skidt og snavs, men de opløser og ødelægger også fibrene i uld.

Endelig skal man altid vælge et uldvenligt vaskeprogram i vaskemaskinen. Her tages der nemlig både højde for korrekt temperatur og centrifugering.
En god regel er dog, at vil man være helt sikker på ikke at ødelægge sit fine uldtøj, når man vasker det, så er håndvask og koldt vand vejen frem. På den måde er man helt sikker på, at ulden beholder farve, form og kvalitet, så man kan få glæde af tøjet i mange år.

Trænger uldtøjet ikke til den helt store vask, kan man med fordel hænge det uden for i fugtigt vejr, dog ikke hvis det virkelig regner meget.

På nettet kan du læse mere om vask af uld samt finde andre gode vaskeråd og tips om køb og vedligeholdelse af vaskemaskiner samt vask af andre tekstiler som silke og kunststof.