Vi har alle sammen en eller anden psykisk lidelse. Det kan være en lille lidelse, som vi sagtens kan leve med. Fx en fobi. Du ved det der med, at vi ser en edderkop og får kuldegysninger. Nogle af os har dog større lidelser, som vi kæmper med til dagligt. Angstlidelser. Der findes forskellige typer af angst, som vi har navngivet: Fx dødsangst. Eller præstationsangst. Dette er betegnelser for en og samme lidelse: Angst. Den viser sig dog i forskellige situationer, som vi kommer ud for i vores hverdag: Fx kan vi gå og bekymre os over, hvad der kan ske med et elsket menneske, der er på vej hjem fra arbejde – eller skole. Dette er et symptom på dødsangst.
Kan føles fysisk også
Vi kan også opleve, at vi får det dårligt – rent fysisk – hvis vi skal holde et oplæg for en gruppe ukendte mennesker. Det kan tænkes, at vi kommer til at ryste over hele kroppen. Eller måske begynder vi, at svede helt urimeligt lige inden, vi skal holde oplægget. Dette er typiske symptomer på præstationsangst. Hvorom alt er, så er vi klar over, at vi har denne lidelse. Ofte forsøger vi at gøre noget ved den. Vi går i terapi hos en terapeut. I mange tilfælde virker terapien. Måske mest fordi, vi tror på den.
Men hos nogle mennesker virker det bare ikke. De går hen og måske udvikler de en alvorlig depression. Fordi de ved, at de er angste. Men de ved også, at de ikke tror på deres terapeut. Er der noget, som kan hjælpe disse mennesker?
Metakognitiv terapi er effektiv
Ja, det er der. Det hedder metakognitiv terapi – se her, som er en forholdsvis ny form for terapi. Eller det vil sige, den er slet ikke ny. Der ligger bare en ny erkendelse til grund for betegnelsen. Metakognitiv terapi går i korthed ud på, at klienten / patienten får bragt sine egne forsvarsmekanismer tilbage til et punkt, hvor det (mennesket) selv kan håndtere sin angst. Og kan et menneske håndtere sin angst kan det også undgå depressioner og andre livsødelæggende erfaringer.
Metakognitiv terapi baserer sig ofte på, at patienten får nogle øvelser, der lærer det, at fokusere på andre ting end kilden til angsten. Og hvorfor vælger terapeuten at bruge øvelser til metakognitiv terapi? Fordi terapien i bund og grund baseres på en tro på, at vores psyke kan reparere sig selv. Den skal bare hjælpes på vej.
Mentale øvelser
Øvelserne til metakognitiv terapi går ofte ud på, at det specifikke menneske, som er i behandling, får besked på at fokusere på de ting, der ligger i periferien af det, som gør det angst. Fx, hvis du er bange på edderkopper, så får du besked på at fokusere på det smukke spindelvæv, som du ser i hækkens grene. Du får med andre ord besked på ikke at fokusere på edderkoppen, men på det der ligger udenom den. Dermed får du den mentale styrke til at se og opleve, at edderkopper ikke er farlige.
Det er ikke altid lige nemt. Men metakognitiv terapi er effektiv. Og den kan hjælpe dem, der ellers ville give op.