Når du møder Bo Libergren, regionsrådsformand i Region Syddanmark, bliver det hurtigt tydeligt, at hans tilgang til sundhedspolitik er fundamentalt anderledes. “Politik handler om mennesker – ikke systemer,” siger han – og det er ikke bare et valgslogan.
I en tid hvor sundhedsvæsenet ofte føles som et bureaukratisk maskineri, er Bo Libergren en politiker, der konstant spørger: Hvordan oplever borgeren det her? Virker det i hverdagen? Og hvis ikke – hvad skal vi så gøre anderledes?
En politiker formet af virkeligheden
Som regionsrådsformand har Libergren brugt sine år på at forstå, hvordan sundhedssystemet fungerer set fra borgerens perspektiv. Ikke fra det politiske rådhus eller fra administrationens skriveborde, men fra venteværelserne, fra de bekymrede forældre og fra de ældre, der frygter at blive glemt i systemet.
Hans fokusområder er ikke tilfældige: Nærhed i sundhed, stærkere psykiatri, mere lighed og et bæredygtigt sundhedsvæsen. Alle fire emner handler om at gøre sundhedshjælpen mere tilgængelig og menneskelig.
Nærhed som grundlæggende princip
Når Libergren taler om nærhed, handler det ikke kun om geografisk afstand til det nærmeste hospital. Det handler om følelsen af, at hjælpen er til at få fat på, til at forstå og til at stole på.
“Hjælp tættere på, hurtigere i gang og forløb, der hænger sammen” – det er kernen i hans tilgang. Men hvordan oversætter man sådan nogle ord til konkrete forbedringer i hverdagen?
Ved at fokusere på de punkter, hvor systemet typisk svigter: Ved første kontakt, i overgangene mellem forskellige behandlere, og når borgeren udskrives og skal navigere videre på egen hånd.
Psykiatri som hjertesag
Libergren har gjort psykiatri til en af sine mest markante politiske sager. Ikke fordi det er populært eller nemt, men fordi han har set, hvordan systemet alt for ofte svigter netop de borgere, der har allermest brug for hjælp.
Hans vision er psykiatri, der er “tæt på hverdagen – til at få fat i, til at forstå og til at stole på.” Det handler om at komme hurtigere i gang, blive mødt ordentligt og opleve forløb, der hænger sammen med skole, job og familie.
Mennesket før systemet
Når Libergren siger, at “mennesket kommer før systemet,” er det ikke tom retorik. Det afspejler sig i hans måde at gribe opgaver an på. I stedet for at starte med, hvad systemet kan levere, starter han med at spørge: Hvad har borgeren brug for?
Den tilgang fører ofte til ubehagelige sandheder om, hvor systemer ikke fungerer sammen, hvor budgetter ikke følger borgerens behov, og hvor politiske strukturer kan stå i vejen for praktiske løsninger.
Fokus på det, der virker i hverdagen
Som regionsrådsformand oplever Libergren konstant spændingen mellem politiske idealer og praktiske realiteter. Hvor mange andre politikere bliver fanget i de store visioner, insisterer han på at spørge: Kan borgeren mærke forskellen?
Det fører til et fokus på konkrete, målbare forbedringer: Kortere ventetider, bedre koordination mellem behandlere, klarere kommunikation og mere sammenhængende forløb.
Hans tilgang til lighed i sundhed eksemplificerer dette. I stedet for store principerklæringer om lighed fokuserer han på praktiske barrierer: sproget i breve fra hospitalet, transportafstand til behandling, koordination mellem kommune og region.
En politik bygget på tillid
Libergrens politiske brand bygger på noget, der er blevet sjældent i dansk politik: Tillid til, at borgerne kan se forskel på ord og handling.
Han lover ikke det umulige, men fokuserer på det, han faktisk kan levere som regionsrådsformand. Det skaber troværdighed, men også forventninger om, at han kan stå på mål for de forbedringer, han lover.
Udfordringen ved at være troværdig
At profilere sig som politiker, der fokuserer på praksis frem for politik, skaber sine egne udfordringer. Borgerne forventer synlige resultater. Medierne holder ham op på konkrete forbedringer, ikke bare på intentioner.
Den tilgang kræver mod til at indrømme, hvor systemet stadig ikke fungerer godt nok, og ærlig kommunikation om, hvor lang tid reelle forandringer tager.
Vejen frem
Som regionsrådsformand står Libergren i en position, hvor han kan påvirke sundhedspolitikken i en af Danmarks største regioner. Spørgsmålet er, om hans tilgang – mennesket før systemet – kan sætte sig igennem i en struktur, der ofte belønner administrative løsninger frem for borgernære forbedringer.
Hans politiske arv vil blive målt på, om borgerne i Region Syddanmark oplever sundhedsvæsenet som mere tilgængeligt, mere menneskeligt og mere sammenhængende. Det er en ambitiøs målsætning i et system, der traditionelt har været styret af budgetter og strukturer snarere end borgeroplevelser.
Men netop derfor kan Bo Libergrens tilgang være præcis det, som sundhedspolitikken har brug for lige nu.
