Det var et uheld, der var til at grine højt over, som vi oplevede her på vores villavej forleden dag. Vi er for nylig flyttet ind i vores hus i et meget nyt boligområde, hvor der endnu ikke er bygget på alle grundene. Uheldet bestod i, at ejerne af to byggegrunde, hvor husene er tæt på at være færdige, begge havde bestilt en leverance fra det samme vognmandsfirma.
Der skete så bare det, at chaufføren kom til at bytte om på leverancerne, og det duede ikke rigtigt, for situationen illustrerer et hyppigt problem i nye boligområder: mange grundene ligger i områder med dårlig naturlig jordkvalitet. Den ene grundejer havde bestilt et læs muldjord, som han ville have fordelt ud på grunden, fordi jorden i en del af vores område er meget leret og ikke så velegnet til at anlægge en have uden forberedelse.
Lerskjold er faktisk en almindelig udfordring på flere nye byggegrunde i Danmark. Ler består af meget fine mineraler, som holder fast på vand og bliver meget tæt og kompakt. Dette gør det svært for planterødder at penetrere jorden, og det kan føre til vandstuvning efter regn. Mange nye boligudviklinger sker på områder, der ikke tidligere har været bebygget, og jorden har ikke undergået den samme kulturbehandling som etablerede haver.
Hvordan forbedres lerskjold?
Ejeren af den anden byggegrund havde samme formål med sin leverance, men han havde ladet sig fortælle, at han kunne gøre jorden meget bedre, især til anlæggelse af græsplæne, ved at få kørt et læs drænsand på, som så skal blandes ned i den lerede jord. Dette er en solid strategi – at tilføre sand og humus til lerskjold kan betydeligt forbedre jordens struktur.
Når man arbejder med lerskjold til græsplæne, drejer det sig ofte om at skabe en blanding, der lignner en «sandy loam» – en ideal jordtype for græsrødder. En god startblanding for lerskjold består typisk af omkring to dele oprindelig jord plus én del grove sandkorn plus to dele kompost eller anden organisk stof. Grænsen er vigtig: sand skal være grovkornet for at bryde op i lerens små partikler, ellers kan den faktisk forværre problemet.
Når sand og topjord blandes med formål at udfylde græsplæner, arbejdes der ofte med højere sandandele – omkring 70 procent sand og 30 procent topjord. Dette bruges som et tyndt overfladelagi for at udjævne landskabet uden at ændre den underliggende jordstruktur. Det var sandsynligvis noget lignende, som den anden grundejer havde planlagt.
Organisk stof er lige så vigtig som sand. Kompost, velkomposteret husdyrgødning eller nedbrudt bladbejler kan tilføres i 6-8 tommer lag oven på lergrunen. Disse materialer nedbryder langsomt og forbedrer jorden år efter år. Selv gennem naturlige frost-optø-cyklus i vinteren bliver jorden lidt mindre tæt og bedre struktureret.
Vognmandsfirmaets løsning
Vognmandsfirmaet måtte selvfølgelig få klaret problemet med de forbyttede leverancer, så der blev sendt en gummiged ud til at flytte bunkerne. En gummiged – eller en moderne minigravemaskine – er ideal til sådan arbejde, fordi dens gummikæder fordeler vægten over et større område, hvilket minimerer komprimering af den allerede tætte ler. Det tog faktisk forbavsende kort tid for den store maskine at klare det job, selvom lerskjoldet sikkert gjorde arbejdet mere krævende end på grundene med bedre naturlig jordbund.
Maskinerne, der bruges til at flytte store jordmængder på byggepladser, er designet netop til disse opgaver. En erfaren chauffør kender forskellen mellem forskellige jordtyper – og hvor kritisk det er at få materialet på rette plads, når grundejerne har planlagt deres forbedringer med disse specifikke leverancer.
Vores held
Selv er vi mere heldige, for vores grund ligger i den del af udstykningen, hvor vi faktisk har en ganske god jord naturligt. Grundene blev opdelt således, at nogle få boligejere fik de mere favorable områder, mens andre skal investere i jordverbedring. Vi har ikke noget behov for sand- eller kompostleverancer – vores ler har en mere acceptabel blanding af sand og silt fra starten.
Vi er også tidsmæssigt noget længere fremme i processen med vores have, så vores græsplæne allerede er begyndt at skyde op. Det betyder, at vi snart får set resultaterne af de forholdsmæssig hurtige arbejdsprocesser, som blev nødvendige i de første måneder efter vores indflytning – og heldigvis uden at skulle administrere omkostninger til jordforbedringer.
For de grundejere, der skal håndtere lerskjold, er det vigtigste budskab dog klart: det er muligt at forbedre jorden markant, men det er en proces, der tager tid, og den kræver de rette materialer i de rette mængder. Det er ikke billigt eller hurtigt, men det er absolut værd at investere i for dem, der ønsker sig en smuk have og en sund græsplæne i årene fremover.
