Vores sikkerhedsrepræsentant i administrationen på det sygehus, hvor jeg arbejder, har lagt en masse energi i bestræbelserne på at få indrettet vores arbejdspladser på kontoret i overensstemmelse med de forskrifter, der er for den type arbejdspladser.
Sygehuset er ret gammelt, og i administrationen har vi indtil for nylig også bare affundet os med en gammeldags og uhensigtsmæssig indretning af vores arbejdspladser.
Gamle stole og ny bevidsthed
For eksempel havde de fleste af vores kontorstole været nogle gamle og temmelig slidte eksemplarer, men indtil Conny blev valgt som sikkerhedsrepræsentant, var der vist ikke rigtig nogen af os, der tænkte nærmere over konsekvenserne. Vi var bare vant til at acceptere beskedne forhold på arbejdet.
Men Conny er uddannet ergoterapeut, og hun var absolut ikke tilfreds med de vilkår, vi kontoransatte blev budt. Hun påpegede, at en dårligt tilrettelagt arbejdsplads ikke blot påvirker vores velbefindende i løbet af arbejdsdagen – det kan også skade os på lang sigt. Vedvarende ubehag i ryggen, nakkespændinger og andre slidskader er ofte det resultat af mange timer på en uegnet stol.
Ergonomi efter reglerne
Conny forklarede os, at det fra arbejdsmiljølovens side er obligatorisk at sikre ordentlige ergonomiske forhold på kontorarbejdspladser. Der findes europæiske standarder – primært EN 1335 – som fastlægger, hvilke krav der skal stilles til kontorstoled. Disse standarder handler ikke blot om komfort, men om sikkerhed: en stol skal give ordentlig stabilitét, være designet til at understøtte ryggen korrekt, og kunne tilpasses forskelligt byggede mennesker.
For det første, sagde Conny dengang, er det tvingende nødvendigt, at alle på kontoret får ergonomiske kontorstole, for ellers risikerer vi rygskader og anden dårligdom. Uden korrekt lenderygsunderstøtning og mulighed for at justere både sædeheight og ryglæn kan selv en stillesiddende dag over tid føre til kroniske problemer. Og det kan hverken medarbejderne eller vores arbejdsgiver – regionen – være tilfredse med: arbejdsskader medfører fravær, mindre produktivitet og højere omkostninger til sygedagpenge.
Fra taleopgørelse til virkelighed
Her tidligt på året var det så kommet med på budgettet, og den administrative ledelse på sygehuset gav faktisk Conny frie hænder til at vælge den rigtige type kontorstol ud fra den viden og erfaring, hun har fra sit arbejde som ergoterapeut. Det var vigtigt for os, at der ikke bare blev købt billige stole for at spare penge – det ville blot have betydet flere af samme gamle problemer.
En god ergonomisk stol skal have justerbar lenderygsunderstøtning, mulighed for at justere sædeheight, og armstykker der kan stilles til. Stolen skal også have en vis bevægelighed – moderne ergonomi går ikke længere efter en stiv, retop siddende holdning, men tillader i stedet en let hældning bagover, da det faktisk reducerer presset på ryghvirvlerne.
Det mærkbare resultat
Så nu har vi alle sammen fået noget ordentligt at sidde på, og vi snakker tit om, at vi føler os mindre trætte i kroppen efter en hel arbejdsdag. Flere kolleger rapporterer også, at de tidligere havde mindre smerter i nakken og skuldrene – problemer, som nu er blevet mærkbart bedre. Det handler ikke kun om komfort, men om virkelig at kunne koncentrere sig om arbejdsopgaverne uden at være distraheret af ubehag.
Næste skridt: standestykker
Næste projekt bliver så, at vi skal have skriveborde med hæve/sænke funktion, så vi kan stå op noget af tiden. Conny har forklaret os, at forskning viser, at det at skifte mellem at sidde og stå gennem arbejdsdagen ikke kun aflaster ryggen – det øger også vores koncentration og produktivitet. Selv blot at stå i kortere perioder hjælper med at opretholde rygsøjlens naturlige form og reducerer det pres, som længere tids sidning lægger på lænderyg og indre organer. Det skal Conny nok få gennemført.
