Min dreng svømmer. Han er dygtig og vinder i mange konkurrencer. Men her på det sidste er han begyndt at klage over, at han får krampe i sine ben. Det bekymrer mig meget. Krampe og vand er ikke en god kombination. Jeg har bedt ham om at koncentrere sig lidt mere om sin skole og trappe træningen lidt ned. Men det kommer ikke på tale. Det ved jeg. Han råber op, om at jeg ikke skal bestemme over ham. Men det her med svømningen er altså ved at tage lidt overhånd. Og det går ud over skolen, tror jeg. Han får dog gode karakterer. Han skal nok klare sine eksaminer. Alligevel.
Svømning er alt
Jeg ved godt, at det der, svømning betyder meget for ham. Jeg vil da heller ikke tage det væk fra ham. Det kunne jeg godt gøre. Han er ikke myndig endnu. Først om et år. Men jeg vil gerne have, at han får sin studentereksamen med så godt et resultat som muligt. Så lidt mere tid på skolen kunne han godt bruge. Jeg ved dog også, at jeg ikke kommer nogen vegne med at true ham. Trusler lytter han bare ikke til. Han er en vinder. Så hvad gør jeg? Først må jeg vist lige vende min egen tankegang. Måske hvis jeg motiverer ham og hjælper ham med det, som han er gladest for, kan jeg også få ham til at bruge mere tid på skolen?
Du ved sådan en tilgang, der hedder, at man skal forstærke styrkerne, så det, der ikke er så stærkt, også bliver styrket. Forstår du, hvad jeg mener? Jeg lærte en del om den slags, da jeg frekventerede en fysioterapeut på Frederiksberg is in tid: https://copenhagenphysio.dk/fysioterapeut-frederiksberg/
Sportsmassage er svaret
Jeg tænker, at jeg kunne gøre noget godt for ham og hans svømning. Nej, ikke stille op og tilbyde frivilligt arbejde i svømmeklubben. Det er der, massevis af mennesker, der gør. Nej, jeg tænker, at jeg kunne tilbyde ham at finansiere en ugentlig session hos en massør, når han er træt og udmattet efter intensiv træning. Og så bede ham om (forlange), at han gør lidt ekstra ud af dansktimerne. Tanken er ikke ulogisk. Jeg skal lige finde ud af det, inden jeg taler med ham om det.
I København?
Inde på Google har jeg ledt efter ”sportsmassage København”, og jeg har faktisk fundet en klinik, hvor jeg kan se, at personalet har stor erfaring med behandling af atleter: https://copenhagenphysio.dk/ . De tilbyder ikke kun massage, men også genoptræning efter sportsskader. Det er da ikke en dårlig ting at kende en god massør, der ved meget om atleter, og hvad deres sport betyder for dem.
Jeg har noteret nummeret til massøren. I aften vil jeg så tage en alvorlig snak med min søn om det. Essensen: Massør mod mere koncentration i dansktimerne. Vil han mon forstå det? Eller vil han bare sige, at det er ligegyldigt? Jeg skal måske vende tanken om eventuelle sportsskader ind. Og helt sikkert skal han forstå min bekymring for ham, når han kommer hjem og fortæller om, at han fik krampe igen.
Han er drejepunktet i mit liv. Jeg kan ikke tillade, at han er ligeglad med skolen. Jeg vil gøre alt for ham.
P.S.: Hvis du har venner, der ikke læser dansk, kan du vise dem den engelsksprogede udgave af terapeutens hjemmeside: https://copenhagen-massage.dk/