Posa har en lille mission her i verden – faktisk har vi flere. En af dem er bekæmpelsen af den voldsomme anglofisering af det danske sprog, som i udpræget grad skæmmer både det talte og det skrevne sprog. Man signer up i stedet for at tilmelde sig f.eks. Eller man comitter sig i stedet for at forpligte sig. Hvorfor er det sådan, og hvorfor lader vi stå til, mens vores modersmål langsomt bliver udvandet af smarte, engelske modeord?
Den usynlige sproglige glidebane
I en globaliseret verden, hvor internettet, sociale medier og multinationale koncerner dominerer vores hverdag, er det uundgåeligt, at sprog påvirker hinanden. Engelsk er blevet lingua franca – verdensomspændende fællessprog. Men der er en markant forskel på at lade sig inspirere og på blindt at udskifte velfungerende danske ord med engelske gloser, der ofte ikke tilføjer nogen egentlig ny betydning, men blot skaber distance og sproglig uklarhed.
Når vi ukritisk overtager engelske vendinger, risikerer vi at miste nuancerne i det danske sprog. Sproget er ikke blot et kommunikationsmiddel; det er også en kulturbærer og en væsentlig del af vores fælles identitet. Hver gang vi erstatter et præcist dansk ord med en engelsk floskel, slår vi en lille skår af sprogets rigdom.
Manager eller chef?
En manager – det kan være alt fra den bumsede dreng i en sky af friture- og svedlugt på McDonalds til en Armaniklædt herre i et koncernhovedkvarter. Jeg er med på, at ordet chef faktisk heller ikke er særligt dansk, idet det stammer fra fransk, men det er da mere spiseligt end manager – ikke? Chef har fundet sin faste plads i vores ordforråd og føles naturligt, hvorimod manager ofte virker som et påtaget forsøg på at lyde mere international og vigtig, end situationen berettiger til.
Helt galt går det da, når talen falder på de meget populære “interim managers”, som i den grad er benyttet i et erhvervsliv med stigende krav til kompetencer i spidser. Men hvorfor hedder det en interim manager og ikke en midlertidig leder? Betydningen er fuldstændig den samme, men det danske alternativ lyder langt mere jordnært og forståeligt. Når virksomheder svømmer over i engelske jobtitler, risikerer de også at fremmedgøre kunder og medarbejdere, som må navigere i en jungle af meningsløse buzzwords.
Erhvervslivets og finansverdenens ansvar
Det er især i erhvervslivet, at anglofiseringens bølger slår ind med fuld styrke. Her hersker en udbredt forestilling om, at engelske udtryk er lig med modernitet, professionalisme og handlekraft. Man taler om deadlines, know-how, next steps og core business i ét væk, som om det danske sprog var tømt for relevante synonymer.
Selv de agtværdige banker kan ikke sige sig frie for det uvæsen. Hvorfor skal det hedde et credit card og ikke et kreditkort? Og hvornår mon vi skal i banken og spørge efter et loan i stedet for et lån? Eller et PayDay Loan i stedet for et kviklån? Det virker næsten absurd, at finansielle institutioner, der skal skabe tillid og tryghed for menigmand, vælger at kommunikere i et halvfardigt engelsk, som kan virke ekskluderende på store dele af befolkningen.
Hvorfor det betaler sig at værne om sproget
At værne om det danske sprog handler ikke om at være sproglig konservativ eller lukke sig om sig selv i en nationalromantisk boble. Det handler om klarhed, præcision og respekt for modtageren. Når vi udtrykker os på klart dansk, mindsker vi risikoen for misforståelser og sikrer, at budskabet rammer rent.
Lad os derfor gøre en indsats i hverdagen. Næste gang du griber dig selv i at skrive “asap” i stedet for “hurtigst muligt”, eller når du overvejer at “booke et meeting” i stedet for at aftale et møde, så stop op et øjeblik. Lad os nu passe på det lille danske sprog, mens vi har det!
