Er det godt at arbejde med SEO?

Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet i dag over en lille dialog på Google Plus. Den tog udspring i, at Thomas Rosenstand fra firmaet Concept Interest ( arbejder med søgemaskineoptimering – se mere her) har købt ny bil. Han bor jo som bekendt i Florida, og der er biler en hel del billigere end i Danmark – for nu at sige det mildt. Undervejs i den efterfølgende dialog er der en gut, der skriver:

Er der penge i SEO?

Det får selvfølgelig mig til at stille det nærliggende spørgsmål: Er der mange penge i at arbejde med SEO?

Svaret er både ja og nej. Og den slags radikale svar skal selvfølgelig uddybes (medmindre det er en far radikale venstre, der svarer – de uddyber intet):

JA – der kan være ganske gode penge i det. Det bliver for alvor en god forretning efter de første 5-6 år som nybegynder. Når en SEO leverandør har overstået de spæde begynderår og stadig leverer varen, begynder der at ske det, at kunderne kommer af sig selv. Og at de ofte nærmest står i kø. Mange af de gamle og anerkendte leverandører har en til to måneders ventetid på nye opgaver!

Hvad har den gamle gjort?

NEJ – fordi stort set alt arbejde i det fag er timesalg, og den slags kan som bekendt ikke skaleres. I hvert fald ikke direkte. Men som vi skal se herunder, kan det alligevel skaleres en smule. Vi har nemlig spurgt Thomas Rosenstand om, hvordan han har gjort det:

Jeg har egentlig sat mig på to stole. Dels sælger jeg timer i form af konsulentopgaver for virksomheder i både Danmark og her i USA, og dels har jeg skaleret salget af min viden via både mine bøger og via betalingsportalen e-universe.dk. På den måde kan jeg tillade mig at slække lidt på salget af timer og stadig have en indtægt. Min mest sælgende bog er stadig SEO-LEX, og den udgav jeg jo i første udgave i 2009. Den er nu i tredje udgave, og den sælger stadig hver dag stort set. Nogle dage endda flere, og jeg kunne i teorien overleve alene på salget af den. E-universe går også rigtig godt – men der er jeg jo til stadighed beskæftiget med at svare på spørgsmål og lave nye indlæg. Så helt “no hands” er den ikke.

Tak til Thomas for det svar. Læren må være, at har du viden, skal du finde veje at kunne masseproducere den på.