Gavepapir en gros?

Har du det også på den måde, at du gerne vil personliggøre de gaver, du giver? Altså jeg tænker ikke på, at du selv laver gaven, men at du sørger for, at den bliver pakket ind på en måde, som klæder dels gaven, dels modtageren, og dels giver modtageren et signal om, at du har gjort dig umage med at finde lige præcist den gave ⓘ . Det er måske nørdet – men vi er faktisk mange, der godt kan lide at få flotte gaver. Om det er til en særlig lejlighed eller fødselsdag, er lige meget. Bare de er flotte. Der er mindst lige så mange andre, der er klar over, at gaveindpakning er en vigtig del af selve processen ved at give en gave. Derfor kan vi ikke lade være med at se på gavepapir, hvis vi fx står hos en boghandler eller i forretning med kontorartikler. Og ja, det er faktisk muligt at fortabe sig i at kigge på gavepapir.

Store mængder

Og der findes rigtig mange forskellige slags gavepapir. Det er nemlig ikke bare papir med en særlig glans. Det kan være cellofan. Det kan være silkepapir. Det kan være glanspapir. Papir med sådan en metalglans. Det kan også bare være avispapir – eller brunt indpakningspapir. Du kan købe gavepapir i ark eller på rulle hos for eksempel Jakodan Emballage A/S. Noget gavepapir – og silkepapir har mønstre. Andet er ensfarvet. Du kan være heldig at finde gavepapir, der er ensfarvet på begge sider, men med to forskellige farver, så du kan vende det, som det passer dig. Så: Der er rigtigt mange muligheder for at personliggøre en gave, du skal give. Det er bare et spørgsmål om at vælge det papir, du synes bedst om. Og så skal du selvfølgelig huske også at vælge gavebånd, der passer til gavepapiret. Det kan være i en kontrastfarve. Det kan være et bånd med mønster, der står godt til ensfarvet gavepapir.

Kunsten at pakke pænt ind

Og hvordan bruger du så gavepapiret, du har anskaffet dig. Se, det er jo en kunst at kunne pakke gaver smukt ind. Det har noget at gøre med, at du ikke skal være bange for at klippe i det, hvis arket er for stort. Det har noget at gøre med, at du skal sørge for, at gavepapiret bliver viklet korrekt om æsken eller kassen, du vil pakke ind: Hjørnerne skal være skarpe. Du kan sagtens få pæne og skarpe hjørner ved at folde papiret, så det ligger fladt. Tag bare fat på det. Gavepapir er nemlig ikke så skrøbeligt, som det ser ud til. Og ja, lidt gennemsigtig tape er en god hjælper til at holde papiret fast om æsken. Det vil også betyde, at du nemmere kan binde gavebåndet om gaven. Husk, at du ikke skal overdrive med gavebåndet. En enkel, lille sløjfe kan gøre underværker. Det behøver ikke at være et overvæld af foldede løkker, selvom det også kan være flot. Prøv dig frem.

Og husk, at du ikke må medbringe en flot indpakket gave i en plastikpose. Du har gjort så meget ud af at finde det rigtige gavepapir. Så: Køb også en rigtig flot papirpose, du kan transportere gaven i.

Gavepapir en gros?
Rul til toppen