Jeg er piercet

Jeg har aldrig rigtigt indordnet mig i forhold til normerne, og da jeg er født og opvokset i en lille by udenfor Ringkøbing, har det ikke altid været en dans på roser at være sin egen. Derude er det ikke velset at skille sig ud fra mængden. Og det har jeg alle dage gjort – både med mit iltre røde hår, mine tatoveringer og – ikke mindst – mine piercingsmykker fra Piercingfabrikken. Sådan er det bare, og jeg kan berette om ganske mange hændelser fra min ungdom, før jeg flyttede til Aarhus, hvor man ser mere mildt på os, der ser lidt anderledes ud.

Jeg elsker min piercede krop

Min interesse for piercinger efter et tv-program, der viste nogle ret vildt piercede mennesker henne i Amerika. Jeg blev så fascineret af det, at jeg vidste, jeg bare måtte have sådan nogle piercinger også. Og gerne sammen med mine tatoveringer, som jeg havde et par stykker af dengang allerede.

Den lokale guldsmed inde i Ringkøbing både kunne og ville lave hullerne, men han havde absolut intet forhold til smykkerne, som han ikke havde nogen af udover de helt normale til piercinger i ørerne. Det ledte mig så til at købe dem på nettet, og som du kan læse her, er det også en hel del billigere faktisk.

I dag er jeg piercet over det hele – sådan da. Jeg har ikke nogen intimpiercinger – det har jeg simpelthen mine ædlere dele for kært til. Men mine brystvorter er piercede, mine øjenbryn, mine ører og min næse er det. Og om en måneds tid får jeg en tungepiercing også!

Mobning og et par på kassen

Nå ja – jeg er da blevet mobbet af og til. Der er en del fiskere herude stadigvæk, og de er – uanset at de er nogle herlige fyre – ikke sådan at bide skeer med. Svarer jeg dem igen, ender det med et par på kassen, og det er altså ikke sjovt at få en lussing af en hånd på størrelse med en stegepande. Og slet ikke når hånden sidder på en arm, der ville gøre Arnold misundelig på et splitsekund!