Malerarbejde

Er I de nye ejere, spurgte en kvinde inde fra nabogrunden, da min kone og jeg sidste år for første gang besøgte vores sommerhus ved Limfjorden i nærheden af Skive. Det kunne vi bekræfte, hvorefter hun benyttede lejligheden til at byde os hjerteligt velkommen i det lille sommerhusområde, hvor vores feriebolig ligger.

Damen var også så venlig at invitere os over til et glas vin, hvis vi havde lyst. Egentlig tror jeg nok, at både min kone og jeg hellere ville bruge tiden på endnu en gang at gennemgå vores sommerhus, men vi valgte at sige ja tak til invitationen, for vi er sådan indrettet, at vi sætter pris på et godt naboskab.

Og det viste sig at være en god investering, for under vores i øvrigt hyggelige snak over et glas kølig rosevin på naboens terrasse, nævnte jeg, at en del af sommeren for vores vedkommende nok ville gå med at få malet vores sommerhus, der er bygget i træ, for det kunne huset godt trænge til.

Ja, sagde manden, det er vist ved at være på høje tid at få det malet, og jeg tilbyder gerne min hjælp med vejledning om, hvad du skal være særligt opmærksom på, og jeg kan også sagtens levere maling og malergrej til indkøbspriser, for sagen er, at jeg til daglig faktisk lever af at være maler i Viborg og Skive, sagde han med et smil.

Det var jeg da glad for at høre, for selv om jeg nok ikke ligefrem er født med fem tommelfingre på hver hånd, så er malerarbejde ikke lige det, jeg har mest erfaring med. Hverken min kone eller jeg har tidligere prøvet at skulle male et helt træhus, for vi bor selv i et murstenshus, hvor der oven i købet er meget lidt træværk udvendigt, så vores hidtidige erfaringer med malerarbejde handler først og fremmest om at rulle hvid maling på indvendige vægge.

Vi havde også på forhånd talt om, at det måske ville være en god investering at lade en professionel udføre arbejdet på vores sommerhus, og jeg havde på det tidspunkt allerede tænkt på at finde en maler i Skive, som vi kunne hyre til arbejdet.

Men de tanker havde vi først og fremmest, fordi vi gerne ville være sikre på, at arbejdet på vores sommerhus blev udført rigtigt, så vi ikke kom til at stå i den situation, at vi allerede få år senere skulle til at male igen, fordi det ikke var gjort korrekt første gang.

Men nu havde vi pludselig en fagmand, der kunne hjælpe os med råd og dåd, og så var sagen en helt anden, og det gør jo heller ikke noget at spare en masse penge ved at svinge malerpenslerne selv.

Vores sommerhus-nabo holdt ord og levere maling og træbeskyttelse til en langt lavere pris, end vi ellers skulle have betalt, og han viste os også, hvordan vi skulle sørge for at spartle træværket de steder, hvor der var revner. Det blev heldigvis også et flot resultat, da vi en måneds tid senere var helt færdige med arbejdet.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *