Mine gode veninde Rina har det rigtig svært for tiden, for et eller andet er gået helt skævt mellem hende og hendes mand. I en lang periode har de været oppe at skændes om selv de mest ligegyldige ting, men nu har det udviklet sig til, at de reelt slet ikke taler sammen mere.
Rina spurgte mig for nylig, om jeg ville påtage mig en rolle som mægler mellem dem, for hun er parat til at strække sig meget langt for at bevare sit ægteskab, og hun regner også med, at hendes mand foretrækker, at de bliver sammen.
Da Rina spurgte mig, valgte jeg at tage lidt betænkningstid, for jeg kunne godt frygte, at jeg i en rolle som mægler kan komme til at lægge mig ud med den ene af dem eller måske endda dem begge. Men der var mere til det end bekymringen for venskabet. Jeg indså, at jeg ikke havde den rette træning til at hjælpe dem ordentligt, og at min nærhed til Rina ville skabe en uuundgåelig bias. En veninde som mægler kan altid mistænkes for at være mere loyale mod en af parterne, uanset hvor objektivt man prøver at være.
Hvorfor peer-mediation ikke virker
Når par ender i fastlåste mønstre, handler det ofte ikke kun om, hvad der bliver sagt, men om hvordan de kommunikerer. Små uenigheder eskalerer hurtigt til større skænderier, og de samme konflikter gentager sig uden rigtig løsning. Det kræver mere end god vilje fra en veninde til at bryde sådan et mønster. En person uden træning i relationsdynamikker kan let blive fanget i at tage side – enten ubevidst eller fordi den ene part oplever det sådan – selvom man forsøger at være neutral.
I værste fald risikerer jeg også at ødelægge mit mangeårige venskab med Rina, og det vil jeg for alt i verden ikke.
Hvad professionel parterapi kan yde
Efter at have tænkt over det i et par dage, ringede jeg til Rina og forklarede hende mine betænkeligheder. Jeg foreslog også, at de to skulle gå i professionel parterapi sammen.
Årsagen til at parterapi virker, hvor venner ofte fejler, er, at en kvalificeret terapeut kan identificere de underliggende mønstre i kommunikationen. En terapeut lærer parret værktøjer til at lytte uden at forsvare sig, at udtrykke behov uden at angribe, og at løse konflikter på en konstruktiv måde. Det handler ikke blot om at få parterne til at blive enige – det handler om at ændre måden, de taler sammen på.
Forskning viser, at parterapi kan give betydelige forbedringer i både kommunikation og følelsesmæssig nærhed, og disse positive resultater holder ofte lang tid. Mange par, der søger hjælp tidligt, oplever en gendannelse af det forhold, de en gang havde, fordi de lærer at kommunikere igen.
Praktiske fordele ved professionel hjælp
En terapeut kan også arbejde med de dybere mønstre – såkaldte tilknytningsmønstre og relationsdynamikker – som ligger under overfladen. En veninde kan ikke få adgang til det niveau af forståelse. Derudover er terapeuten fuldstændig neutral; hun har ingen tidligere venskab at tabe, intet at bevare personligt. Hun kan høre begge sider uden at blive påvirket af loyalitet eller frygt for konsekvenser for sit eget liv.
Selvom parterapi selvfølgelig ikke er gratis – behandlinger koster typisk mellem 900 og 1.300 kroner per time – er det en investering i forholdets fremtid. Sammenlignet med de følelsesmæssige og økonomiske omkostninger ved separation eller skilsmisse er det relativt beskedent.
Det første skridt
Rina var heldigvis med på mine argumenter. Hun forstod, at jeg ønskede at hjælpe, men at den bedste hjælp var at få hende til en rigtig fagperson. Det krævede mod for hende at acceptere, at også hendes mand skulle være med – hvilket betyder, at hun ikke kunne påvirke processen, eller forme den efter sine ønsker – men hun troede på, at hvis hendes mand møder op til terapi, er det et godt tegn. Det viser, at han også ønsker, at de skal blive sammen.
Nu er det lykkedes hende at overtale sin mand til at gå med i terapi, og det glæder mig enormt. Det første møde med terapeuten er afgørende, fordi det sætter tonen for, hvad der skal ske. En god terapeut vil skabe tryghed for dem begge og hjælpe dem med at tale sammen på en ny måde.
Min rolle nu
I stedet for at være mægler mellem dem, kan jeg nu være veninde på en måde, der ikke kompromitterer forhold eller terapien. Jeg kan lytte til Rina uden at skulle have svar eller løsninger, jeg kan støtte hende uden at skulle være neutral over for begge – fordi det arbejde er overladt til en, der er trænet til det. Det føles meget mere autentisk, og det giver mig ro i hjerte.
Hvis I selv står i en situation som Rinas, vil jeg stærkt opfordre jer til at søge professionel hjælp. At være veninde betyder ikke, at man kan være terapeut. Kærlighed og gode intentioner er vigtige, men de er ikke det samme som viden, træning og neutralitet. De mennesker, I holder af, fortjener det bedste – og nogle gange betyder det at sige nej, så de kan få noget endnu bedre.
