Smukt beliggende kro

Da jeg for snart otte år siden tog mod til mig og købte en lidt forsømt kro for at få opfyldt en mangeårig drøm om at være kroejer, havde jeg oprindeligt en tanke om, at jeg efter en gennemgribende restaurering af den gamle kro ville gøre den til et center for konference & kursus, som så samtidig skulle fungere som helt almindelig kro.

Kroen har en smuk og idyllisk beliggenhed, men havde, da jeg købte den, kun 16 værelser, hvilket naturligvis er for lidt til de fleste konferencer eller kurser. Min plan var, at jeg kunne ombygge den gamle lade, der hører til kroen, og her indrette yderligere 48 værelser i to etager.

Men jeg løb ind i problemer, fordi ombygningen af laden ville blive så bekostelig, at det var mere end betænkeligt at få rentabilitet i sådan en investering, så jeg valgte at afstå fra det omfattende projekt.

Men resten af kroen blev restaureret med nye badeværelser til alle de 16 værelser, og jeg kunne åbne kroen efter et halvt års tid med ombygningen. Der var pænt med lokal interesse for den renoverede kro, så jeg havde tilfredsstillende omsætning de første måneder.

En tidlig forårsdag fik jeg en gæst, som skulle spise frokost. Han bad om at komme til at tale med mig, og det viste sig, at hans ærinde var en forespørgsel om, hvorvidt jeg var interesseret i at tage imod en mindre veteranbilklub, som han var formand for. Klubbens medlemmer tager et par gange om året på et kroophold ved Limfjorden med deres koner – og selvfølgelig de gamle biler, som jeg godt kunne mærke på manden er nogenlunde lige så højt elsket som konerne.

Og selvfølgelig var jeg interesseret i det, og da klubben normalt stiller med 10 til 12 par til disse weekendophold her: http://www.struergrandhotel.dk/weekendophold-/ , var der jo ikke noget problem med antallet af værelser.

Vi indgik en aftale om en konkret weekend, og efterfølgende fik jeg den ide, at jeg gerne ville servicere dem bedst muligt, for den slags kan give god omtale overfor andre klubber, der har de samme traditioner.

Derfor fik jeg ryddet ud af gammelt skrammel i den gamle lade, så der blev rigeligt med plads til, at veteranbilerne kunne komme indendørs. Jeg ringede efterfølgende til formanden for klubben og fortalte ham, at jeg havde arrangeret indendørs parkering for bilerne, og han blev ellevild ved den besked.

Det viste sig at give pote, for nu har jeg hvert år et større antal besøg af den slags, både af veteranbiler og motorcykler, som kan parkeres tørt og godt i den gamle lade, som på den måde igen er kommet til ære og værdighed.

Der er hvert år et stigende antal af disse træf på min kro, og det kaster faktisk også noget ekstra af sig, idet en del af de mennesker, som har været her i den forbindelse, individuelt vælger at holde en kroferie hos mig, så belægningen på kroen er stigende år for år.

Jeg tænker tit på, hvad sådan en ide med en gammel lade kan føre med sig.